Valg af kniv:
Dykkerkniven er sikkerhedsudstyr alle bør benytte, når de dykker.
Du bør sikre dig, at kniven er skarp nok til at skære en line/snor over uden problem. Der ud over er det vigtigt, der er en lineskærer. Lineskæreren benyttes til fiskeliner eller andre typer af nylonline. Det er vigtigt at lineskærerens knivsæg er meget skarpt.

Ud over et almindeligt knivblad kan det være en fordel, at der er savtakker. Savtakskæret benyttes specielt i forbindelse med overskæring af kunststof tovværk.
Størrelsen på kniven afhænger af dit behov samt knivens placering.
Fastgørelsen af kniven til skeden skal være på en måde, så det sikrer kniven mod af falde ud ved almindelig brug. Samtidig er det yderst vigtig du hurtigt kan få kniven klar til brug i en nødsituation.
Knivremmene til fastgørelse af kniven skal være lette at tage på og justere.

Tilpasning:

Tilpasning af en kniv ligger i fastgørelse af skeden. Det er vigtigt at du finder den mest ideelle placering. For en vestknivs vedkommende er det på skulderremmen - pas på at det ikke er et sted, hvor du nemt kan skære hul i vesten. Ankelknive tilpasses hver gang du skal ud og dykke. Der findes remsystemer, der monteres med kliklåse, så du undgår at skulle justere remmenes længde hver gang du tager kniven på. Kniven skal placeres, så den er nem at komme til. Du skal sikre at den frigøres uden problemer med begge hænder. Den mest brugte placering af en ankelkniv er på indersiden af anklen, hvilket mindsker sandsynligheden for at den hænger fast i noget.

Klargøring:

Inden hvert dyk bør du kontrollere at savskæret og knivsæggen er skarpt, da det ellers mister sin effekt. Kontroller at remmene og spænder er intakte.
Inden du benytter kniven første gang skal den smøres med silikone eller andet vandfast og vandskyende smøremiddel. Efterfølgende skal kniven smøres, så der altid er et beskyttende lag på alle metaldele.
Rengøring skal foretages efter hvert dyk. Skyl kniven i ferskvand efter endt dyk og aftør den for det overskydende vand, så du forhindre kalkaflejringer. Det er især vigtigt at skylle grundigt langs skæftet, hvor urenheder og salt kan samles.
Undgå sand og urenheder i skeden og dens lukkemekanisme.
Vedligeholdes en smurt vandafvisende overflade ikke på metaldelene vil kniven ruste. Rust/tæring skal straks fjernes med en klud og område omhyggeligt indfedtes for at undgå yderligere tæring. Der må aldrig benyttes grydesvamp eller andre ridsene midler til rengøring af knivens metaldele.

Gode råd:

Det anbefales at du lader en fagmand slibe din kniv, hvis nødvendigt. Efter slibning vil kniven formentlig begynde at ruste i slibeområdet. For at forlænge remmenes leve tid kan du smøre dem med silikonefedt. Husk at en kniv er livsfarligt redskab, hvis det bliver brugt på den forkerte måde. Knive bør opbevares, så børn ikke har mulighed for at komme til dem. Dykkerknive over 12 cm. må kun benyttes i forbindelse med dykning eller dykkerrelaterede opgaver.

Har du spørgsmål eller noget du gerne vil have uddybet vedrørende
dit nye udstyr, er du altid velkommen til at kontakte os i DYKCEN.DK